300... 299... 298... 297...

skift... skift... skift!

Kald det bare udtryk for udpræget mangel på tålmodighed (jeg lever med det) - men:

Jeg har umådeligt svært ved at klare det midlertidige lyskryds, der har det med at opstå i forbindelse med nogle af tidens meget omfattende vejarbejde - dem, hvor der ikke bare en lyskurv, men også en tæller, der viser, hvornår der igen kan risikere at blive grønt og dermed farbart.

Og nogle af dem lægger ud med 300 sekunder. Eller 240.

For nylig er jeg havnet ved et kryds af nøjagtigt den type, og der kom ingen - som i: ingen som helst overhovedet - modkørende eller på-tværs-kørende.

Lige på dén strækning var der ganske enkelt ikke andre den lige den stribe af biler, som jeg tilfældigvis indgik i.

Dér holder man så.

Og tæller sekunderne.

Og lytter til radioen,

Og tæller sekunderne,

Og skifter radiokanal.

Og tæller sekunderne.

Og sniger sig til ganske diskret at skæve til mobiltelefonen (selv om det er forbudt).

Og tæller sekunderne.

Det er jo til at blive vanvittig af,

Flere intelligente lyskryds. Nu!