”En Politiker, der taler om en Sag, han intet kender til, er et Fæ. En Politiker, der taler længe om en sag, han kender til Bunds, er et Fæ. En Politiker, der kender så meget til en Sag, at Talen kan tilsløre hans Mangel på Viden, er Politiker”.
Sådan lyder en af de mange strøtanker, som den socialdemokratiske politiker og minister K.K. Steincke (1880-1963) nåede at gøre sig.
Og ikke nok med det - han fik også udgivet hundredvis af dem i en stribe bøger, der blev udgivet fra sidst i 1930’erne til midten af 50’erne. Ikke for ingenting er hver eneste samling strøtanker forsynet med stikkende, prikkende titler - såsom ”Myggestik”, ”Brændenælder” og ”Stikpiller” - for flere af dem kan man godt rive sig på.
Omvendt af en omvendt
Først og fremmest rummer strøtankerne bemærkelsesværdigt mange ordforklaringer, forklædt som tilsyneladende uskyldige ordvekslinger med et barn:
”Far! Hvad forstaar man ved en Overløber?” - ”Det omvendte af en omvendt”.
”Far! Hvad er en åbenhjertig Samtale?” - ”Man kalder i det offentlige Liv en Samtale for åbenhjertig, når vedkommende både gennem Form og Indhold gør sig særligt Umage med at skjule sine egentlige Hensigter”.
”Far! Hvad er ”rethaverisk”? - ”Det er ikke at ville tåle nogen Art af Uret på Områder uden Betydning”.
”Far! Hvad er egentlig klogskab?” - ”Det er intelligensens respekt for dumhedens magt”.
”Far! Hvad er antipati?” - ”De dannedes had”.
Kyskhed i leksikon
En del af ordforklaringerne handler om kønsdriften:
”Far! Hvad forstaar man egentlig ved Kyskhed?” - ”Slaa efter i et Konservationsleksikon” - ”Det staar der ikke” - ”Naa, findes det ikke engang der!”.
”Far! Hvad forstår man ved ”Usædelighed”? - ”De andres Kønsdrift”.
”Far! Hvordan skal man definere Begrebet Usædelighed? - ”Det kommer an på Tid, Land, Kirke, Lovgivning, Alder, Køn, Stand, Bolig, Opdragelse, økonomiske Forhold og - Samvittighed”.
”Far! Hvad en platonisk Kærlighed for noget?” - ”Kærligheden mellem Mand og Kvinde uden Sanselighed, - findes i en Bog af Platon”.
”Far! Hvad er det at være polygam?” - ”Det er at være af Hankøn”.
For tidligt og for sent
Gennem så godt som alle strøtanker kan man godt fornemme, at det er en garvet politiker, der står bag dem. Med alle de - også bitre - erfaringer, som han må have samlet op undervejs:
”Far! Hvad forstår man ved ”alle lovlige Midler” - ”I hvilken Forbindelse står det?” - ”Jo, der står, at Partiet vil bekæmpe Regeringen med alle lovlige Midler” - ”Ja, så betyder det: ved Fortielse, Forvanskning og Løgn”.
”Jeg kender en Minister, som afgør alt uden at tale med nogen, og en anden, som intet afgør uden at tale med alle. Den første udretter meget, men for tidligt, den anden udretter meget, men for sent”.
”Far! Her staar ”det oplyste Demokrati”, hvor findes det?” - ”I alle Valgtaler, min Dreng”.
”En kendt politiker udtaler i dag i et langt interview, at han helst vil tie”.
”Kunsten at administrere bestaar først og fremmest i at kunne sige ”Nej” paa en saadan Maade, at Folk ender med at takke”.
”Hvorfor finder man næsten ingen Forretningsmænd blandt Politikere? Fordi Politikere ogsaa er nødt til at tænke paa andres Fordel”.
”Far! Hvad er en Pyrrhussejr?” - ”Den Sejr, en Regering vinder ved at gennemføre noget fornuftigt lige før et Valg”.
”Far! Hvad er egentlig en Vaabenstilstand?” - ”Den indtræder, naar Generalerne ikke kan faa mere ud af Krigen - og derfor overlader politikerne at forberede den næste”.
”Der er to slags idealister: de, der er parate til at ofre sig selv, og de, der er parate til at ofre alle andre”.
Fanatismen vil bestå
Her og der fremgår det også, at K.K. Steincke ikke nærer de varmeste tanker for andre politiske partier end lige sit eget:
”Hvorfor bliver en vis Type af radikale så fornærmede, når de træffer en, der er bedre begavet? - Det er jo ikke let at undgå”.
”Far! Hvorfor kalder Partiet sig Venstre?” - ”For at man ikke skal opdage, at der står længst til højre”.
”Mange tror, at de er socialister, blot fordi de hader dem, som de inderst inde gerne ville bytte med”.
”Far! Hvilken af de mange ”ismer”, tror du, vil bestå i længden?” - ”Fanatismen!”.
Ingen vej udenom
Flere faste vendinger i sproget får også en tur igennem maskinen hos K.K. Steincke:
”Der er ingen Vej udenom, hedder det tit, når man vil forsvare en Dumhed, man nu fortryder”.
”Hvor tit har jeg ikke læst, at den og den ”undgik sin Skæbne” - men hvordan kan det være ens Skæbne, når man undgår den”.
”Min Søn siger tit: ”Det er da Logik, Far”, når han fra et galt Udgangspunkt ender med et tåbeligt Resultat”.
”Det er langt fra altid, at ens nærmeste står en nær”.
”Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, hvilket heller aldrig forekommer”.
”Det kan da enhver idiot forstå, sagde han. Han var dog den eneste, der kunne”.
”Han skyder over Målet, siger de, der aldrig har sat sig noget Mål”.
”Far! Hvad forstår man ved ”blodig ironi”? - ”For eksempel at en morder aldrig kan tages til soldat”.
”Naar hun sagde ”ærligt talt”, blev jeg mere end almindelig mistænksom”.
”Et indfald: Anfald får i hvert fald tit det udfald at fremkalde overfald - mine i alt fald”.
Naturlig lighedstrang
Her og der kan man godt fornemme, at selvfølelsen hos den gamle politiker ikke har fejlet noget:
”Jeg ønsker at være mig selv og opfattes som en Helhed; men det forstår Brøkerne ikke”.
”Selvironi: Jeg er ikke nær så glad for mig selv, som enhver anden ville være i mit sted”.
”Man kalder kun en Mand for selvoptaget, når han viser de andre, at han ikke interesserer sig mere for dem end de for ham”.
”Far! Hvorfor er der saa mange, der absolut vil gøre dig til en Slyngel?” - ”En naturlig menneskelig Lighedstrang, min Dreng”.
”Du, Far! Her står, at det kun er en Vanesag at tænke” - ”Jamen, jeg tror, du er blevet for gammel til at få nye Vaner”.
At opgive ånden
Åndslivet - og selve det at have ånd og en vis portion dannelse - har optaget politikeren:
”Far! Hvad er det at opgive Aanden?” - Et ældgammelt Udtryk for at dø. De fleste opgiver dog Ånden længe før”.
”Far! Hvad forstår man ved en uddannet Optræden?” - ”Det er at opføre sig som en dannet Mand kun gør, når han er alene”.
”Et samfund med et alsidigt åndsliv kaldes kultiveret. En mand med et alsidigt åndsliv kaldes en splittet sjæl”.
”Har De lagt mærke til, at når der siges, at man jo nu engang kun er et Menneske, så er det altid noget gement, der skal forsvares”.
Pletskud uden at ramme
Som den flittige skribent K.K. Steincke var (han skrev og udgav også flere bind erindringer), har han selvfølgelig også gjort sig tanker om selve det at skrive:
”Den, der skal skrive for enhver Smag, må lejlighedsvis også være smagløs”.
”Far! Hvilken Forskel er der paa et Kunstværk og et Makværk?” - ”Anmelderen”.
”Far! Hvad vil det sige, at ”denne bog er et Pletskud” - ”At Anmelderen ikke føler sig ramt”.
”Den, der læser for at overbevises om sin Mangel på Klogskab, er klogere end den, der læser for at blive klogere”.
”Der vil mere end Ånd til for at være Forfatter”, siger la Bruyère - til stor Glæde for mange Forfattere, der mangler Ånd”.
”En forfatter bør aldrig læse, hvad han selv har skrevet for år tilbage, men bare fortsætte med at tro, at han stadig bliver klogere".
K.K. Steincke har skrevet og udgivet ”Tegnestifter” (1938), ”Svovlstikker” (1941), ”Myggestik” (1943), ”Brændenælder” (1944), ”Stikpiller” (1950), ”Vidtjørn” (1952) og ”Kløpulver” (1955).
