Ikke for noget, men ... nogle faste, dagligdags ord og vendinger kan få en del aktive sprogbrugere til at fnyse af foragt.
Det gælder blandt andre netop ”ikke for noget ... men”, ikke bare fordi det er en kliché (der samtidig giver den talende nogle ganske få ekstra sekunder til at finde på et argument), men også fordi det lyder ret uskyldigt, men altid rummer kritik og bebrejdelser.
Dræb er med æ
Den Danske Ordbog på nettet (ordnet.dk/ddo) får ”ikke for noget, men ...” (og ”ikke for det”) denne forklaring: ”bruges i forbindelse med en kritisk bemærkning for at afbøde dens virkning”.
I ordbogen lyder eksemplerne: ”ikke for noget, men dræb er med æ” og ”Ikke for det, hun havde da haft sine muligheder. Hun havde bare brugt dem dårligt, lod det til”.
”Ikke for noget, men ...” er et forsøg på at afbøde, at lige om lidt kommer der noget rigtigt slemt, som du må være forberedt på - men det lidt (for) smarte i advarende vending er, at den kan lyde af ingen verdens ting. ”Ikke fordi det gør mig noget personligt, men ...”. Eller: ”Ikke fordi det kommer mig ved, men ...”.
Vækst med vilje
Den ene persons faste vending eller smarte bemærkning er den andens fladtrådte floskel af den type, der næsten kan fremkalde allergi.
Vækste er et af de mange ord, som mange har det vanskeligt med. For dem er vækste et sted mellem irriterende og mærkeligt - et af dem, som glider ind i en overgangsperiode på vej til det anerkendte.
I ordbogen bliver vækste forklaret med ”øge en virksomheds økonomiske omsætning eller indtjening” - og inde bag alle forklaringerne ligger uden tvivl et ønske om at give væksten en skær af at vokse med vilje.
Det er noget, som de pågældende bag væksten skam er gået yderst bevidst efter: ”Selv om virksomheden har vækstet kraftigt de seneste tre år” og ”Jeg er iværksætter og har stiftet, etableret og vækstet en forretning”.
At vækste skal åbenbart gerne signalere, at væksten er ikke foregået tilfældigt.
Vino, pagne og bobler
Nogle ord, vendinger og udtryk trætter, alene fordi de vinder udbredelse, så alle siger dem.
På et tidspunkt har dagbladet Information præsenteret en liste over ord, som - efter skribenterne Kristian Villesen og Lærke Cramons mening - fortjener at dø. Eller i det mindste at komme i karantæne (som så mange andre).
Det gælder blandt andre de smarte drikkebetegnelser ”vino”, ”pagne” og ”bobler”, for ”dit hverdagsdrikkeri bliver ikke mere uskyldigt af, at du siger vin på italiensk”.
Den billige cava, der følger med din brunch, bliver ikke bedre af at blive kaldt ”bobler” - men sammenlignet med forkortelsen af champagne - pagne - ”er bobler faktisk at foretrække”.
I en særlig afdeling er engelske ord på dansk, for eksempel ”convenience food”, der jo strengt taget bare en smartere betegnelse for færdigretter, ”så man ikke skal være flov over at købe det”.
Content en del af gamet
”Content” er også et kækt (engelsk) ord for indhold. ”Nu skal vi lave noget super fedt content”, siger mellemlederen. Fordi det skal lyde af mere end netop indhold.
”Gamechanger” har nogle også et anstrengt forhold til, og mens ordbogen (endnu) ikke rummer en forklaring på ”content”, står den klar til at udlægge ”gamechanger” som ”nogen eller noget, der medfører en væsentlig ændring af en eksisterende situation eller aktivitet”.
Det kan måske også forklare den situation, hvor formænd for dybt alvorlige organisationer skal kommentere, at ”de har været i gamet i mange år”, som om deres toppost var led i et spil (game).
Armenaltså, jeg knuselsker det
På listen over hadeord i Information står også ”Arhemenaltså” (for ”det var meget fint i starten, men det er også mange år siden”), ”knuselsker” (for ”hvis du vitterligt elsker noget, så skriv det da bare!”) og tendensen til at skovle et j ind foran unik, så det bliver udtalt mere amerikansk: ”Det er en af dem, der skal tages i opløbet”.
”Vi har ikke talt nok om”, skriver nogle også på de sociale medier - og hvis man lægger ud på denne måde, så er det et tegn på, at vi har talt nok om det ...
Det er så fint - så-a-sieh
Under artiklen har Information foreslået læserne at komme med ord og udtryk, ”der skal retur, hvor de kom fra”, og det har åbnet et større kar af sproglige eksempler på udbredt eksem over for eksempelvis ”det er så fint” eller ”det er bare så fint”, som nogle ganske rigtigt siger om stort set alt, hvad de hører og læser på en måde, så det vidner om sprogligt dovenskab.
”Så-a-sieh”, siger nogle til sidst i hver anden eller tredje sætning, altså ”så at sige”, måske inspireret af det engelske ”so to speak”.
Nogle får knopper af at høre ordet ”auktion” udtalt, som om der var tale om en aktion, mens andre holder på, at det politiske parti hedder Socialdemokratiet og ikke bare Sjaldemokrati. Som Anders Koch skriver: ”Jeg har hørt mange, der ikke står og fedter, men går den lige vej; ”Sjaldemtid” (so-ci-al-de-mo-kra-ti-et)”.
Det må være den foreløbige rekord, at man kan presse otte stavelser helt ned i tre, sjaldemtid. Ingen lavere?
Ingen billige priser
Nogle ironiserer over en lang stribe floskler ud i én køre. Blandt andre Dan D. Jensen: ”Asså personligt synes jeg selv, at jeg på den lange bane i fremtiden fremadrettet ... At jeg nogen gange bør sætte foden ned og få os til at sætte en ny agenda - dette er absolut og uden nogen fantastisk mega overdrivelse ikke for at trække nogen i benet”.
Og så er der de ganske mange sprogbrugere, der har set sig vrede på ”billige priser.
Ifølge Susanne Lyng er det forkert: ”Det er ikke prisen, der er billig - en pris kan være høj eller lav. Og ikke dyr eller billig. Det er produktet, der er billigt eller dyrt. Men det er tydeligvis sagt og skrevet så mange gange nu, at det er blevet ”rigtigt”. Ligesom det ej heller hedder ”i en ung alder...”. Det er ikke alderen, der er ung, men vedkommende, der tales om. Altså noget foregår for eksempel i en tidlig eller sen alder”.
