"Du er nu nummer syv i køen. Vent venligst".
De fleste kender fornemmelsen af at ringe op til et sted, hvor man åbenbart har travlt. Meget travlt.
"Du er nu nummer seks i køen. Vent venligst".
Forleden ringede til et sted, hvor jeg ellers ikke plejer at henvende mig.
"Du er nu nummer fem i køen. Vent venligst".
Det viste sig at tage det meste af et kvarter at komme igennem - og man gjorde sig ikke store anstrengelser for at få tiden til at gå hurtigere.
"Du er nummer fire i køen. Vent venligst".
Mens man bare hænger der og keder sig, bliver man præsenteret for et væld af enslydende beskeder. Og ikke mindst kaskader af aldeles jammerlig ventemusik.
Hvem i alverden komponerer den slags - frivilligt?!
"Du er nummer tre i køen. Vent venligst".
I dette tilfælde blev musikken faktisk stadig mere hysterisk, jo længere frem i køen man nåede.
Men det er naturligvis også en måde at luge ud i ventekøen.
