Når det er koldt og vådt og gråt og trist - og det bare bliver ved og ved og ved med at være det - så er alting bare træls.
Og indrømmet, langt de færreste jyske ord er så gode at give udtryk for, hvordan man har det, som netop - træls.
Ordet er som nærmest som skabt til samtidig at slippe et større eller mindre suk løs.
Træls!
Gerne med flere l’er efter hinanden - trælllls.
Når det regner, huslejen er steget, og der er kommet vand i kælderen, eller lyset er blevet slukket, og en flue bliver ved og ved og ved med at svirre rundt i soveværelset - så er det visse andre steder i landet ”nederen”.
Det kan også godt være irriterende og øv - men i store dele af Jylland er det træls. Og i stadig større dele af landet.
For træls breder sig.
Ikke nogen katastrofe
Da det i sin tid viste sig, at Inger Støjberg ikke længere skulle være næstformand i Venstre, og da den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte, at han ikke længere ønskede at være medlem af partiet, blev partiets formanden Jakob Ellemann-Jensen i ”Aftenshowet” i tv spurgt: Hvordan synes du egentlig, det går?
Svaret lød: Det er en træls situation, vi står i.
Altså ikke nogen katastrofe. Ikke en kæmpe krise. Ikke en skæbnestund. Ikke noget med chok eller sorg eller vi-står-nu-ved-en-korsvej - men en træls situation.
Anstrengende og bøvlet
Ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) betyder træls ”forbundet med ubehag, irritation, besvær, anstrengelse, ensformighed eller lignende”.
Og når ordbogen skal foreslå ”ord i nærheden” ender det med alt muligt fra anstrengende, krævende, møjsommelig, byrdefuld, belastende over bøvlet, problemfyldt og problematisk til umedgørlig, irriterende og netop det meget moderne nederen (forklaret som ”forbundet med nedtrykthed, skuffelse eller ubehag” med tilføjelserne ”især unge” og ”uformelt”).
En nordisk slaves arbejde
Træls er muligvis ejefald af træls, altså en slave. En træls arbejde er det arbejde, som en slave giver sig af med.
Ifølge ordbogen er træl en ”slave, i oldtidens og vikingetidens nordiske lande”.
Det gør godt at udstøde
Som nævnt skal man bestemt ikke underkende, at det giver en god fornemmelse af udstøde ordet ”træls”.
Åh, hvor er hun træls, hvor er han bare træls, og så kommer bussen ikke, hvor er det bare træls!
Statsministeren - blandt andre - er blevet omtalt som træls (fordi hun af nogle bliver opfattet som skråsikker, bedrevidende og selvfed).
Lukningen af minkerhvervet er blevet kaldt træls.
De til tider mangelfulde hjælpepakker er blevet kaldt træls.
Udbredt i jydeghettoen
Fra Jylland har ”træls” måwet sig ind i hele landet via blandt meget andet Nils Malmros' meget aarhusianske film, ”Kundskabens træ”, og så man kan vel ikke helt se bort fra, at hovedstaden er landets måske største ”jyde-ghetto” (hvis man i det hele taget må skrive eller sige den slags), så her får ordet lov til at brede sig. Omend københavnere har det med at udtale det med et hårdere smæld end det bløde jyske trælllls.
Det bliver til det kortere, hårdere træls, så man kan næsten kan høre ejefaldet af træl.
Tidligere har træls været udbredt i hele landet, inden det blev et udtryk mest for jyder - for så nu langsom at brede sig igen.
For 10 år siden udkom en afhandling fra Københavns Universitet, ”Træls - dialekt eller standardsprog? En korpusbaseret undersøgelse af ordet ”træls”.
Her lyder konklusionerne:
- Det er tydeligt, at jyderne bruger ”træls” mest i deres talesprog.
- Det er også her, man finder flest forskellige måder at anvende ”træls” på.
- Meget få unge sjællændere og københavnere bruger ”træls”, mens den yngste generation i Jylland er den, der siger ”træls” mest.
- Denne forskel kan måske skyldes, at de unge øst for Storebælt bruger ”nederen” i stedet for ”træls”.
Signalerer identitetsfølelse
- ”Træls” er stadig et særligt jysk ord, som man kan finde det anvendt hos københavnere og folk fra andre geografiske områder uden for Jylland.
- Ordets popularitet hos jyderne er steget gennem årene, hvilket kan forklare, hvorfor ”træls” optræder stadig oftere mere og mere i mediebilledet.
- Der er stor sandsynlighed for, at ”træls” signalerer en særlig jysk identitetsfølelse.
- De unge jyder bruger ”træls” mere og mere.
Bøvl, fesen og snaldret
Hvis ”træls” for alvor vinder indpas i hele landet, følger det efter et par andre jyske ord, der også har sneget sig ind over alt i landet: Bøvl. Fesen. Snalret. Hørme.
Ifølge ordbogen er bøvl ”besvær med en genstridig genstand, person eller omstændighed”. Med tilføjelserne ”uformelt” og ”fra jysk, af uvis oprindelse”.
Fesen er kedelig og uden karakter. Fesen er bleg, kedelig eller uskarp i farver, konturer eller lyd. Uformelt. Datid af at fise. Nogle fiser, de har feset - den er fesen.
Snalret er ”beruset i en grad, så man ikke har kontrol over bevægelser og tale” - af snaldre, i den oprindelige dialekt-betydning ”sludre, vrøvle”.
Og så er hørme at udsende eller være fyldt med en kraftig og ubehagelig lugt.
Måwet, kavt, skauer
Det går nok en tid endnu for andre end nordjyder (og jyder i det hele taget) siger: Måwet om beskidt. Kavt. Skauer. Bette. Høk da. Gratværk. Knøw (han er ikke for knøw). Pangel. Det ku være møj wærre. Det ikk så ring endda.
