På en af mine første mobiltelefoner kunne man på et tidspunkt programmere ringetonen, så den hver gang - og igen og igen - kastede sig ud i en personlig yndlingsmelodi, nemlig Stevie Wonders mesterværk "Isn't She Lovely" fra albummet "Songs in the Key of Life" fra 1976. Endda i originaludgaven.
Det viste sig at være en meget stor fejl.
For nok hører den til blandt favoritterne - men den nåede at blive ganske alvorligt tyndslidt og måtte faktisk ligge på køl et par år, før igen kunne få øre på det helt klare værduer i det oprindeligt seks et halvt minutter lange nummer.
Senere har jeg genoplevet den i jazzsaxofonisten David Sanborns aldeles udmærkede fortolkning.
Et par dage forinden var jeg helt tilfældigt faldet over en optagelse med den danske sanger, sangskriver og ikke mindst guitarist Tim Christensen, der med stor musikalske appetit nyfortolkede Michael Boltons helt store træffer "How Am I Supposed To Live Without You?".
Den vinder ved at være yderst underspillet og fjernt fra den oprindeligt ret hysteriske sangstemme.
Også pianisten og sangeren Diana Kralls udlægning af supertræfferen "I'm Not In Love" (i sin tid af og med gruppen 10cc) kan også anbefales på det varmeste.
Kopier af andres hits kan altså også noget, som man siger.
