Teorier ude over kanten

I virkeligheden har mennesket aldrig været på Månen, Jorden er flad - og indeni alle verdens ledere findes reptiler, som styrer os.

Og hvad er det med de hvide streger, som mange fly trækker hen over himlen?!

Man skal ikke læse meget (eller høre meget radio, for eksempel "Brinkmanns briks" og "Sygt nok" på P1) for at blive præsenteret for den ene fritflyvende konspirationsteori efter den anden.

I de fleste tilfælde glemmer man, at det kræver tavshed, lydighed og loyalitet og meget andet fra tusinder og atter tusinder af mennesker at gennemføre for eksempel timelange snydeoptagelser af landsatte fartøjer på Månen.

Stanley Kubrick har været under mistanke for at stå for optagelserne, alene fordi han har instrueret "Rumrejsen år 2001" ffra 1968).

Forresten har programmet "Mythbusters" - med to meget foretagsomme specialeffekt-mænd - jo brugt teleskoper for at stille skarpt på efterladtye rumfartøjer - og de står jo lige der på Månen.

For nylig har jeg læst et af de vægtigste argumenter for, at Jorden umuligt kan være flad - for hvis den var det, ville kattene jo for længst havde skubbet os mennesker ud over kanten...